En Gård Et Sted I Jylland

Beskrivelse

DPA havde fået lov at foretage en undersøgelse på en gammel gård, der hører under et museum et sted i Jylland. Det skulle vise sig at være et rigtig spændende sted, med måske ikke så meget, men med meget markant aktivitet, og desuden et fænomen vi ikke har oplevet før.

Deltagere i undersøgelsen fra DPA var: Jette (tidligere medlem), Nikolaj (tidligere medlem), og Kim. Derudover var Jettes datter tilstede, samt to gæster som i kraft af deres arbejde, er blevet lovet anonymitet. Jeg kan dog sige at de to gæster er særdeles pålidelige, ærlige, og observerende mennesker, og det var en sand fornøjelse at have dem med på undersøgelsen.

Gården er en firlænget gård, hvor man kan gå hele vejen gennem de 3 længer indendørs, den sidste længe har vaskerum/skure, som man tilgår udefra, fra gårdspladsen.
Fra stuehuset kan man gå ind i den næste længe som er stald, gennem den, og ind i den 3 længe som nok har været noget lade. Der er bl.a. nu en museumsbutik i denne længe, i den fjerneste ende, når man går fra stuehus/stald.

Efter at have mødtes på en kineserrestaurant i nærheden, fået spist middag, og lært de to gæster at kende – og vice versa – kørte vi mod lokationen. Der er meget mørkt derude på landet, men det lykkedes os da at finde frem til døren der ligger modsat hvor bilerne skulle parkeres. Jeg valgte hurtigt et rum til kommandocentral, et rum der var meget velegnet dertil. Der stod et stort centralt bord, omgivet af 3-4 mindre borde, og derudover var der direkte adgang til en lille gang, hvor der var toilet. Det ville altså ikke forstyrre resten af lokationen.

Mange gårde fra før i tiden havde jo et såkaldt døderum. Når nogen på gården døde blev de lagt i døderummet, og så kunne familie og venner komme og sige et sidste farvel til den døde, inden begravelsen. Det gjaldt også denne gård, og vi fandt forholdsvis hurtigt ud af, at det rum jeg havde valgt til kommandocentral, var døderummet. Ikke nok med det, så var det store centrale bord det originale bord, og altså et bord der har ligget lig på mange gange. Derom hersker ikke tvivl, da der i umiddelbar nærhed af gården var et erhverv, der jævnligt var udsat for dødelige ulykker.

Inden selve undersøgelsen skulle i gang gennemgik vi lokationen, også for at jeg skulle beslutte hvor vi skulle placere overvågningskameraer. Da der ikke var nogen der tog imod os, havde vi ikke fået noget at vide om hvad der var oplevet, så det var efter gefühl. Som sagt gennemgik vi lokationen, det vil sige de 3 længer vi havde gennemgang i. Jettes datter blev ved kommandocentralen, imens vi andre 5 kiggede os rundt….

Da vi kom ind i stalden fra stuehuset, var der først et lille rum med en stige op til loftet. Dernæst kom selve stalden, inden man gik til venstre ind i den næste længe.
Da vi havde været det igennem og skulle tilbage ville Jette tjekke loftet med en af gæsterne. Jeg vil kalde dem G1 og G2. Jette og G1 gik op på loftet, mens Nikolaj, G2 og jeg gik tilbage ind i stalden.
Efter lidt tid skulle vi tilbage til kommandocentralen, og vi gik hen til loftstrappen og kaldte på Jette og G1. De svarede ikke, og vi kunne ikke høre dem tale. Vi talte om at de nok var gået hele vejen ned til enden af stalden – oppe på loftet.
Da vi skulle se at komme i gang med selve undersøgelsen, bad jeg Nikolaj stikke hovedet op gennem loftslemmen, og kalde på dem. Det gjorde han, han kaldte rimelig højt, men de svarede stadig ikke, og vi kunne stadig ikke høre dem tale….
Nikolaj kom ned ad trappen igen, og efter et minut eller to ville jeg gå op og hente dem, men så hørte vi dem pludselig tale sammen, og et øjeblik efter kom de så ned ad loftstrappen. Lidet vidste vi på det tidspunkt, at vi lige havde oplevet et besynderligt paranormalt fænomen, som vi aldrig har oplevet før….

Vi gik tilbage til kommandocentralen, og gjorde klar til selve undersøgelsen skulle begynde. Da der – i den almindelige samtale – blev nævnt noget om at Nikolaj havde kaldt på Jette og G1 oppe på loftet, sagde Jette at det kunne ikke passe mens hun så mildest talt overrasket ud. Vi fortalte dem hvordan vi først havde kaldt fra foden af loftstrappen, og at Nikolaj derefter havde stukket hovedet op gennem lemmen og kaldt højt på dem.
Jette forklarede at de var gået op ad trappen, lemmen blev stående åben, og de var gået ca 2 meter hen til døren ind til et rum. De var gået ind i det lille rum, og havde stået max en meter eller halvanden inde i rummet. Loftsrummet gik altså IKKE over hele stalden fra denne ende af bygningen.
Til trods for at Jette og G1 begge svor på at de havde været max 3 – 3,5 meter fra loftslemmen, kunne vi ikke høre dem tale, og de havde ikke hørt os kalde, ikke engang da Nikolaj stak hovedet op gennem lemmen og kaldte. Så på en eller anden måde var der simpelthen blokeret for lyd mellem dem og os. Det blev selvfølgelig efterprøvet senere, og vi kunne uden problemer høre dem tale, og de kunne uden problemer høre os kalde, selv INDEN nogen gik op ad trappen. Der blev ikke fundet nogen som helst antydning af en mulig naturlig grund til, at vi ikke kunne høre hinanden den første gang de var på loftet.
Et besynderligt paranormalt fænomen vi aldrig har oplevet før.

Undersøgelsen forløb derefter rimelig stille og roligt, uden de store begivenheder indtraf. På et tidspunkt var G1, G2, Nikolaj og jeg i museumsbutikken, da vi pludselig opdagede en lampe der gyngede sådan rimelig meget. Så meget at det ikke så ud som det blot var en brise. Intet andet bevægede sig, og ingen havde mærket den mindste brise, og der var da heller ikke hverken åbne eller specielt utætte døre og/eller vinduer. Det virkede lidt besynderligt, og vi brugte noget tid på at undersøge for en naturlig forklaring, vi filmede, fotograferede og målte, men måtte til sidst opgive at finde en forklaring. Svingningerne i lampen forsvandt langsomt, og jeg vil ikke udelukke en naturlig forklaring, selv om vi ikke umiddelbart kunne finde en grund til, at den skulle svinge så meget…..

Vi havde dog aftenens/nattens mest markante oplevelse til gode, den blev serveret ud på natten….
Jette, Nikolaj og G1 havde været ude og lave noget EVP, og imens opholdt vi andre os i kommandocentralen. Der lå efterhånden noget forskelligt udstyr på det store bord, og der lå også tændte EMF målere. De havde dog på intet tidspunkt givet udslag. Da Jette, G1 og Nikolaj kom tilbage, lagde Jette sin KII`er på bordet og stillede sit kamera ved siden af. Og så gik det stærkt. Der skete en hel del ting på meget kort tid..
Pludselig begyndte de 2 KII`ere på bordet at give voldsomme udslag, helt op i det røde felt, som jo er over 20 MilliGaus. Det er et kraftigt udslag….
G1, Jette og jeg stod omkring den ende af bordet hvor KII`erne lå, og hvor Jettes kamera stod. Idet vores blik blev tiltrukket af KII`erne, lagde både G1, Jette og jeg mærke til Jettes kamera. Det stod og hældte i en vinkel så man skulle tro det ville vælte. Helt ude til den ene side. Idet vi kiggede blev det ført tilbage til normal stående stilling. Det var ikke direkte langsomt det blev ført tilbage, men langsommere end hvis det f.eks. selv vippede tilbage.
Det blev FØRT tilbage, og stod stille. Bum.
Havde det stået i den yderlige stilling og var ”faldet” tilbage, ville det vippe lidt inden det stod stille. Det efterprøvede vi senere….
Det hele gik så hurtigt at vi ikke nåede at sige noget til de andre, før kameraet stod normalt igen. KII`erne fortsatte et lille stykke tid med udslagene. Jeg greb et videokamera og fil filmet KII`erens udslag. Idet jeg begyndte at filme, så jeg ud af øjenkrogen en hvidlig skikkelse passere forbi vinduet, i et lille rum der lå lige ved siden af. Da jeg sagde jeg så en skikkelse sagde G1 om der var nogen der luskede rundt udenfor. Jette for ud med det samme, Nikolaj tog KII`eren og gik ind i det lille rum, hvor den gav nogle kraftige udslag, før det stoppede.
Jette kom ind og hun sagde at der var en meget ubehagelig stemning udenfor. Da vi talte det hele lidt igennem var vi alle enige om at der HAVDE været en ubehagelig stemning mens det skete, lidt inden og lidt efter. Måske blot 6-8 sekunder inden, og efter. Men alle følte det, ligesom der er ”noget” i luften, noget ubehageligt….

Vi gjorde selvfølgelig alt hvad vi kunne, for at prøve at rekonstruere kameraets bevægelse, men vi kunne på ingen måde få det til at ske igen. Både G1, Jette og jeg var helt enige om, at det havde bevæget sig som om en usynlig hånd havde vippet det helt ud på siden, og tilbage igen….
Sammenholdt med de voldsomme EMF udslag, og skikkelsen jeg så, tør jeg godt dømme DEN oplevelse paranormal. Det var en super oplevelse der lige satte prikken over i`et på en god og spændende nat, og både G1 og G2 var enige om, at de fik MEGET mere ud af det end de havde forventet.
Det var i sandhed en uforglemmelig nat….

På stedet

Dato: 06/04-2018
Mødt på stedet: 20:15

Afsluttet: 05:00

Vejrforhold

Indendørs.

Fremmødte Medlemmer

Kim Søndergaard

Jette

Tidligere Medlem

Nikolaj

Tidligere Medlem

Jettes Datter

Gæsteundersøger

Anonym Gæst

Gæsteundersøger

Anonym Gæst

Gæsteundersøger

Billedemateriale

Umiddelbart er der ikke noget paranormalt på billederne.

1
Prøv at afspille EVP optagelserne, og se om du kan tyde hvad der bliver sagt.
Ellers kan du klikke her og se hvad vi mener.

EVP 1

EVP 2

Video

Desværre fik vi ikke kameraets bevægelse på video, men dette klip viser hvad der skete umiddelbart efter.

Sådan tolker vi EVP'erne

EVP 1:

Vi mener der siges: ”Det skal du have Kim til, det der...” Og det giver god mening da vi fangede den mens Jette rodede med noget af udstyret, og hun kunne ikke få det til at virke.

EVP 2:

Vi mener der siges enten: ”Han rører den...” eller: ”Han rørte den...” Det giver god mening da det tydeligt kan høres at der var statisk støj på Jettes walkie.