Et Rettersted I Danmark

Beskrivelse

En aften hvor jeg sad og kedede mig, besluttede jeg mig for at køre en tur ud til et sted der angivelig skulle have været et middelalderligt rettersted. Turen var en pludselig indskydelse, men det skulle vise sig at være en af de bedste beslutninger jeg har truffet nogensinde – i hvert fald vedrørende det paranormale.
Jeg pakkede den lille turkuffert med diktafon, SB7, en lille højttaler, et fuld spektrumkamera, og en EMF måler. Du kan læse om udstyret under fanen ”Udstyr” her på vores side.

Da jeg endelig nåede frem og fik parkeret bilen begav jeg mig ned mod bakken. Der var stadig en times dagslys/tusmørkelys tilbage. Da man lige skal krydse et lille stykke mark hvorpå der går løskvæg, følte jeg mig mest sikker ved at kunne gøre det med lidt lys tilbage – også når jeg skulle hjem igen. Jeg er trods alt ikke cowboy…

Inden jeg gik igennem kvægslusen læste jeg det skilt der var sat op, og det tydede på at der rent faktisk VAR et rettersted på stedet. Man kender jo mange steder der kaldes galgebakken og lignende, men det er ikke alle de steder der rent faktisk HAR været rettersted. Det tyede det altså på her…

Nå, men jeg gik op på toppen af bakken og tændte for EMF måleren og SB7`eren…. Jeg begyndte at tage lidt billeder, og stillede ind i mellem spørgsmål. Det hele blev jo selvfølgelig optaget på diktafonen. Det var jo ikke en decideret undersøgelse, mere en hyggetur for mig, så jeg bar mig lidt ukonventionelt ad, og bevægede mig rundt, målte, tog billeder, alt imens jeg ind i mellem stillede spørgsmål. I den lille time jeg var der kom der ikke en eneste stemme igennem på SB7`eren. Den var helt stille…

Da tusmørket begyndte at blive rimelig dunkelt, besluttede jeg mig for at tage hjem igen. Jeg kan ikke skjule at jeg var lidt skuffet, da der indtil da intet tegn havde været på paranormal aktivitet. Jeg lod SB7`eren køre mens jeg gik ned ad bakken, og ved foden af bakken tænkte jeg at jeg lige ville stille et par spørgsmål mere. Det sidste spørgsmål jeg stillede var: ”Er der nogen af jer der vil fortælle hvad I er blevet henrettet for…” Efter lidt ventetid kom der pludselig et enkelt ord. Det kom meget hurtigt – som det ofte gør på SB7`eren – så jeg nåede ikke at opfatte hvad der blev sagt. Således, trods alt lidt opløftet over det ene ord, kørte jeg hjemad igen.

Da jeg kom hjem og havde fået lavet en kop kaffe, satte jeg mig og indlæste optagelsen i computeren. Jeg fandt det ene ord jeg havde hørt, og fik det kørt ned i hastighed. Og jeg må indrømme at det løb mig koldt ned ad ryggen… Hvis du vil høre optagelsen INDEN jeg her skriver hvad der bliver sagt, så skal du nu gå ned under teksten her, og lytte…

For det der skete i situationen var jo, at jeg besluttede at stille et par spørgsmål mere, nede ved foden af bakken. Det gjorde jeg, og det sidste spørgsmål jeg stillede var jo: ”Er der nogen af jer der vil fortælle hvad I er blevet henrettet for...”
Når optagelsen sættes ned i hastighed, er det meget tydeligt at høre en kvinde sige: ”Tyveri...” Et direkte og intelligent svar på mit spørgsmål... Og jo, man henrettede faktisk folk for tyveri dengang. Måske ikke altid, det afhang nok af hvem det var, og tyveriets omstændigheder…

Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører, og jeg hørte nok den optagelse 100 gange inden jeg kom i seng. I dagene efter begyndte jeg at researche omkring stedet, og fandt faktisk ud af følgende…

I 1926 havde man foretaget en arkæologisk udgravning på stedet. I den forbindelse havde man fundet fundamentet til huggeblokken på toppen af bakken, samt foden af de to pæle man brugte til at lægge de henrettede på hjul og stejle. Stejlen brugte man til at sætte det afhuggede hoved på, og hjulet – der var et vandret monteret vognhjul på toppen af en pæl – blev brugt til at lægge kroppen på, efter at man havde delt den i 4 stykker… Så fik delene lov at ligge der til skræk og advarsel til de på landevejen tæt på forbipasserende, om hvad der ventede hvis man ikke artede sig... Dette forekom dog ikke ved alle henrettelser.

Når man blev henrettet var man ikke velkommen på kirkegården, og derfor fik bødlen og rakkerknægtene til opgave at kule liget ned et eller andet tilfældigt sted, hvis ikke det skulle på hjul og stejle. Da bødlen og rakkerknægtene ofte måtte styrke sig med lidt brændevin for at klare dagens arbejde, gad de som regel ikke transportere liget væk, men kulede det blot ned hvor det var belejligt.
Under udgravningen fandt man således et kvindeskelet begravet nødtørftigt ved foden af bakken, og det var tydeligt at hun var blevet halshugget. Jeg har set visse kilder der også oplyser at hun havde fået hænderne hugget af, og det var jo ikke ualmindeligt når forbrydelsen var tyveri. Imidlertid hersker der dog lidt uenighed om dette.

Det viste sig nemlig at da man ikke nåede at bjærge hendes skelet dengang i 1926, ja så regnede man jo med at møde op og fortsætte arbejdet dagen efter. Det gjorde man også, men desværre viste det sig at tølpere og skarnsmænd, i løbet af natten havde smidt store sten ned i den åbne grav, og dermed smadret skelettet fuldstændigt. Så det eneste man kan være sikker på nu – ifølge min research – er at der blev fundet et kvindeskelet kulet ned for foden af bakken, og at hun var blevet halshugget.

Det er sørgeligt at hun måske blot havde stjålet en lump brød for at overleve, men jeg må også sige at det er en spændende og interessant tanke, at det passer så fint med at det er hendes stemme, jeg har fået optaget fra den anden side…

Jeg håber hun kan hvile i fred.

På stedet

14/08-2018
Mødt på stedet: 20:15

Afsluttet: 21:15

Vejrforhold

Udendørs
Let Brise
Tørt
19 grader

Fremmødte Medlemmer

Kim Søndergaard

Billedemateriale

Umiddelbart er der ikke noget paranormalt på billederne.

1
Vejen op til toppen af bakken, hvor døden ventede.
Udsigten fra toppen til den ene side.
Og udsigten til den anden side, over fjorden.
Et fantastisk smukt sted ved solnedgang.

EVP 1

Dette er den oprindelige optagelse.

EVP 2

Her er svaret kørt ned i hastighed.